Havregrynskager ala farmor Inger

Ingredienser:

75 g. margarine
100 g. havregryn
1 æg
125 g. sukker
1 tsk vaniljesukker
1 spsk mel
1 tsk bagepulver

Smelt margarinen i en gryde, den må ikke blive brun, den skal kun lige smelte. Tag gryden af varmen, og vend havregrynene i.

Pisk æg og sukker tykt og skummende. Tilsæt vaniljesukker, mel og bagepulver.

Vend derefter havregryns massen i.

Tag en teske og sæt 9 små toppe på en bageplade, beklædt med bagepapir. De skal ikke være særlig store, da de flyder meget ud.

Bages ved 200 grader varmluft i ca 6. minutter. De er færdige når de er let brune i kanten.

De er stadig bløde når de kommer ud af ovnen, men de bliver sprøde når de er kølet af.

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: