Lækre "mormor" boller

Boller 16 stk:

3 1/2 dl mælk
75 g. gær
3/4 tsk. salt
75 g. sukker
75 g. flydende margarine
600 g. mel

Lun mælken så den er lillefinger varm og rør gæren ud i. Tilsæt salt, sukker, margarine og mel og rør det hele godt sammen, evt i en røremaskine. Dejen skal køre i et par minutter, til den er ensartet. Den skal være lidt til den klistrede side. 

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og lad den hæve i 30 minutter. Form til 16 boller og sæt dem på en bageplade. Lad dem efterhæve i 30 minutter.

Bages ved 200 grader varmluft i 8-10 minutter

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: