Rabarbersnurrer

Ingredienser:

  • 50 g. gær
  • 4 dl. mælk
  • 50 g. rørsukker
  • 1 æg
  • 850 g. hvedemel
  • 1 tsk. kardemomme (kan undlades)
  • 1 tsk. salt
  • 0,5 dl. rapsolie
  • 100 g. blødt smør

Remonce:

  • 200 g. blødt smør
  • 150 g. rørsukker
  • 125 g. marcipan
  • Rabarberkompot (find opskriften HER)
  • 1 sammenpisket æg til pensling

Gæren smuldres i en skål og mælken lunes i enten en gryde eller i mikroovnen. Hæld den lune mælk over gæren og rør det godt sammen.
Bland mel, sukker, kardemomme og salt og tilsæt det til gæren. Put de resterende ingredienser i, og rør det godt sammen på din røremaskine i ca. 5 minutter, til dejen er blød og smidig.
Har man ikke en røremaskine, kan dejen sagtens æltes i hånden.
Lad dejen hvile tildækket i ca. en time, til den er hævet til dobbelt størrelse.

Imens røres remoncen sammen. Riv marcipanen groft og tilsæt smør og rørsukker. Det hele røres sammen til en ensartet masse.

Når dejen er hævet, rulles den ud på et meldrysset bord i en firkant, så den måler ca. 60 cm i længden og 40 cm i højden. Smør remoncen ud i et fint lag på hele dejen. Tag derefter din rabarberkompot og smør den ud i et tyndt lag på halvdelen af dejen.
Fold dejen over rabarberkompotten så dejen måler 30 cm i længden og 40 cm i højden. 
Skær strimler på ca. 2-2,5 cm på den korte led.
Sno dem ved at tage fat i hver ende, og kør hænderne modsat så dejen får ca. 6 snoninger, og rul dem sammen som en snegl. Put enden af strimlen ind under sneglen. 
Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter, og pensel dem med et sammenpisket æg.
Bag dem i ca. 15 minutter ved 175 grader varmluft.

Rigtig god fornøjelse med opskriften, men pas på den er stærkt vanedannende ;-)

Lager: Ikke på lager

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: